Hvordan sorterer du dit affald korrekt ?

Pap, plast og bio – sådan sorterer du dit affald korrekt.

Som beboer hos Heimstaden, skal du sortere dit affald, når muligt. Alt det husholdningsaffald (dagrenovation), der smides i skraldecontaineren til restaffald – eller i affaldsskakten – ryger på forbrændingen og går op i røg. Meget af dit affald kan genbruges, hvis det bliver sorteret korrekt, før det bliver smidt ud*:
  • Container til glas m.m. (husk at udvise hensyn i de sene aftentimer – det larmer)
  • Container til papir og pap (dog ikke pizzabakker pga. madaffald – det skal i restaffald. Husk at fjerne al plastik, flamingo m.m. fra papkasserne og luk containeren efter brug)
  • Container til plast
  • Container til metal (aluminiumsdåser, låg til glasemballage, gryder, søm og skruer m.m.)
  • Container til småt elektronik (fx ledninger, mobiltelefon, fjernbetjening, stavblender, elektronisk legetøj m.m.)
  • Beholder til brugte batterier
  • Bioaffald: Beboerne har fået af Københavns Kommune en grøn spand og nedbrydelige poser, der kun skal bruges til bioaffald (madrester og lign.). Det skal smides ud i de containere hvor der står bioaffald på. Nye affaldsposer kan bestilles her.
  • Storskrald og byggeaffald, skal du selv køre væk – med mindre din ejendom har et depot til storskrald.
Vidste du fx, at 10 brugte øldåser kan blive til otte nye - Og at der i 333 leverpostejsbakker er nok aluminium til en cykel?

Københavns Kommune har lavet en online guide hvor du kan finde ud af, hvad du skal gøre med dit affald. Gå til Affalds ABC her.

Din egen kommune har tilsvarende guider som gælder for præcis deres håndtering af affald.

OBS -  antallet af containere varierer fra ejendom til ejendom og kommune til kommune.
Heimstaden Rapporter upassende indhold

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.