Til seneste kommentar
Kommentaren, som du leder efter, er flyttet til en ny diskussion eller blevet slettet.

Stoppet afløb i bruseniche.

Hvad gør jeg når mit afløb er stoppet i brusenichen ?

Kommentarer


  • Hej

    Hvis afløb i bruseniche, håndvask og køkkenvask ikke trækker ordentlig skal man som beboer selv forsøge at rense det.

    Dette gøres bedst med kogende vand.

    Det er ikke tilladt at hælde fedt fra madlavning i afløbene, da det vil danne klumper som stopper afløbene.

    Bruseniche:
    Under risten i gulvet i brusenichen sidder der en mindre rist der fungerer som skidtfanger. Ved at fjerne den "lange" rist kan den lille rist tages op og renses.
    Hvis dette ikke er nok til at afhjælpe problemet med at afløbet ikke trækker, skal plastikvandlåsen i bunden af afløbet tages op og skylles.

    Vær opmærksom på at få placeret vandlåsen korrekt, ellers kan der komme lugt fra afløbet op i badeværelset.

    Du kan selv rense/tømme vandlåsen. Løft risten og tag vandlåsen op, den er typisk af hård plastik og ligner en skål. Den vil sandsynligvis være fuld af hår.

    Når den er tømt, sætter du den på plads i afløbet igen, risten skal også lægges på igen. Nu vil der være gennemløb igen når du bader.

    OBS: Der må ikke anvendes afløbsrens, da det vil opløse plastikvandlåsen.

    Hvis det ikke løser problemet så er det det længere nede i afløbet, og så skal Heimstadens vvs folk tilkaldes dette link Beboer

    Frank Kundeservicechef

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.