Dette indlæg er gammelt og kan indeholde fejlagtig information.

Yousee router fejlplaceret

Hej,
Vores router er placeret i et separat rum, hvor den reelt ikke giver signal i lejligheden. Vi har ikke haft indflydelse på, hvor den skulle placeres. Den var forudinstalleret da vi flyttede ind og vi er de første der bor her. Skal vi klage til jer eller til Yousee?

Vi bor i en af mf. lejlighederne på Faste Batteri Vej.

Kommentarer


  • Hej Lars

    Det er korrekt at vi altid sætter router i teknikskabet da det er meget forskelligt fra beboer til beboer hvordan og hvor de ønsker routeren placeret - dog er det tjekket at der skulle være signal til lejligheden, om det så er "nok" er så op til den enkelte beboer som i dit tilfælde.

    Du er meget velkommen til at kontakte Yousee og få den flyttet til et sted hvor du gerne vil have den placeret. Dette sker dog for din regning.

    Håber det var svar på dit spørgsmål.

    Med venlig hilsen
    Frank




  • Hej Frank,
    Der er intet signal på det ene værelse. Det tvivler jeg på, der er nogen der synes er nok 😀 Den må vi tage med yousee, men jeg synes egentlig det burde være på være på jeres regning fordi det virker ikke som en decideret fejl, at placere routeren bag en betonmur, som er tilfældet her.
  • Hej Lars

    Det er naturligvis ikke i orden at hele lejligheden ikke er dækket - så det skal være i orden. Kontakt mig når Yousee har været forbi og lavet fejl søgning, så ved vi om det er den fysiske placering som giver problemet eller om det er en anden årsag.
    Vi har som sagt disse routere placeret i alle vores ejendomme på samme måde og har/er i dialog med Yousee i den forbindelse og det er ikke en feedback vi får mange af. Men det skal naturligvis virke i hele din lejlighed.

    Med venlig hilsen
    Frank
  • Hej Frank,
    Det lyder godt. Jeg er også overrasket over, der ikke er flere der har et problem. Jeg har snakket med yousee i flere omgange nu og de virker alle overraskede over, at routeren er placeret derude. De kommer ikke ud og laver en fejlsøgning, men opfordrer til hastighedstest. Hastigheden er egentlig god, i det meste af lejligheden, men på mit værelse er den slet ikke til stede.

    Vi kan enten købe en wifi extender, eller trække et lan kabel fra teknikrummet. Jeg kan ikke helt se hvorvidt det er muligt, at trække et kabel fra teknikrummet og ind i lejligheden. Er der nogen jeg kan rådfører mig med omkring det? En vicevært el. lign.?

    Vh.
    Lars
  • Hej Lars

    Lad mig lige drible det spørgsmål med den ansvarlige driftsleder på din ejendom.
    De kender til hvor man må lave huller...

    Jeg kommer tilbage snarest.

    Med venlig hilsen
    Frank
  • Hej igen Lars.

    Du må godt bore et hul fra teknikrummet så du kan trække et kabel.
    Husk at anvende et mur bor i den rigtige dimension så du kan nøjes med at lave et hul.

    Omkostningen til reparation af det hul, vil som med alle andre huller du laver i dine vægge skulle udbedres den dag du fraflytter. Herfra kan du så trække kablet hen det til værelse du benytter.

    Vær dog OBS på at du ikke må bore ind eller ud i dit vådrum, så du må ikke trække kablet den vej igennem.. hvis det var en overvejelse.

    Håber det afhjælper problemet.



Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle. Din e-mail vises aldrig offentligt.